HomeChili Syltede Chili

Syltede Chili

Posted in : Chili, Grill on by : Pierre

Det er nemt selv kan lave syltede chilier som jalapenos, apache eller dem der er stærkere, og smage dem til som man vil have det. Jeg har i denne opskrift benyttet løg og syltekrydderier i, men man kunne putte de krydderier i man ønsker. Hvidløg, Sennepsfrø, fennikelfrø, dild, kanel, vanilje, lakris eller stjerneanis; eller en blanding af dem man bedst kan lide.

Syltelage
=================================
3 dl lagereddike eller vineddike.
3 dl vand.
2 spise ske salt.
1-2 spise ske sukker.
1 løg i mindre skiver.
1 pose syltekrydderier.
evt. Atamon til yderligere konservering.

Snit løg og de andre krydderier og put det sammen med resten syltelagen i en gryde. Koge det langsomt op og lad det stå og simre imens du snitter chilierne.

Skær chilierne (ca. 1,5 kg) i skiver a 4-5 mm tykkelse, husk at bruge plastikhandsker.

Læg de snittede chilier i gryden med syltelagen, og lad det koge et minuts tid. Jeg plejer at vente til chilierne lige mister lidt af deres flotte farve. Sluk og flyt gryden væk fra den varme kogeplade.

Hvis du vil bruge Atamon, så er det nu du skal skylle glassene, ellers det kan kommes direkte i gryden nu det ikke koger. Du bør under alle om skændigheder skolde dine sylteglas inden de tages i brug.

Tag en hulske eller lign og fyld chilierne på glas, og mas dem lidt ned i glasset, så der kan være lidt flere i glasset.

Når glasset er næsten fyldt op hældes lagen på, så chilierne er dækket. Låget lægges på, og skrues fast.

Jeg har haft succes med at holde glassene omkring et års tid på et mørkt og køligt sted, som eksempelvis garage (men kælder vil sikkert også kunne bruges), og et par måneder i køleskab efter åbning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *