23 januar, 2016
Dry Easter
Posted in : Hulebækkens bryghus, Øl on by : Pierre
Min påske hilsen “Dry Easter” bygger på at ‘all grain’ kit ‘Silence of the lambs , påskebryg 2013’ købt hos Albryg.
Kit’et har følgende beskrivelse:
All grain kit – Silence of the lambs , påskebryg 2013 opskrift En trippel er base for denne nydelse af karamelmalte og appelsinnoter .Alkohol 7,5 %EBC 14 og IBU 28
Dette var min første bryg på mit nyerhvervede bryganlæg en 25 liters “Brewster”; og ja selvom jeg kørte opskriften igennem først kun med vand, lykkedes det mig at få store problemer med udstyret. Blandet andet en tilstoppet pumpe og tab i varme, mens pumpen blev gjort klar til at kunne fortsætte.
Gær tilsættes efter jeg målte urtens OG til 1095. Første måling måtte gøres om da jeg ikke troede på resultatet, men nåede nu frem til samme resultat alligevel 🙂
Denne øl har skiftet navn efter gæringen var slut. Navnet på denne øl er inspireret af den samtale jeg havde med Jacob første gang jeg nævnte udfaldet på FG’en.
Det er lykkedes gæren at fortære al mulig sukker i urten, og jeg sluttede på en FG på 1000
Jævnfør abv-calculator fra brewersfriend.com slutter alkoholværdien på ca. 12 %, så jeg skulle nok have holdt igen med det ekstra sukker og den “dumme” gær. Jeg havde hørt historier om M27 (Mangrove Jacks – Belgian Ale), men Albryg anbefalede den så jeg tænkte det nok ville gå an. Denne gær bliver med garanti ikke brugt her hjemme igen, da jeg nyder hvis øllet stadig har lidt sødme tilbage fra malten.
Bryg nr. 24 er nu klar til at puttes på flaske.
Jeg benyttede brunfarin denne gang til flaskekarbonering i et forsøg på at tilsætte lidt sødme til øllet, så må vi se om det lykkedes…
Igen har jeg benyttet beerlabelizer.com for udarbejdelsen af mine labels.
… fortsættelse følger når flaskerne åbnes til smagstest…